Gratis adgang i åbningstiderne
I Danmark har isbåde i århundreder været et transportmiddel over Storebælt, når der var isvinter.
Efter at en privat båd med 3 personer og 25.000 rigsdaler var forlist, blev isbåd trafikken i 1794 overtaget af Postvæsenet. Turen over Storebælt kunne tage fra 6 timer til flere døgn, men der var mulighed for at overnatte og få forplejning på Sprogø. En prominent rejsende var Kong Frederik VI, som på vej hjem efter Kielerfreden i januar 1814, måtte tage turen over Storebælt i isbåd.
I forbindelse med indsættelsen af jernbanefærger mellem Korsør og Nyborg i 1883 anlagde man Halsskovbanen fra Korsør Station til isbådestationen ved Halsskov Odde og Knudshovedbanen fra Nyborg Station til isbådestationen ved Knudshoved. Så hvis færgelejerne frøs til, kunne man flytte overfarten til Halsskov-Knudshoved. Her kunne den nyanskaffede isbryder måske gå ind til kysten for at afsætte og opsamle passagerer, eller man kunne i værste fald stadig benytte isbådene.
I isvinteren 1887-88 kom kulden sent, men sidst i februar blev der meldt om isdannelser i Storebælt. Fra 14. marts til 1. april var der isbåd transport over bæltet. 21. marts var der fast is fra Knudshoved til øst for Sprogø. I den meget strenge vinter 1892-93 kom isbådene også flittigt i brug. Der var stationeret 36 både i Halsskov, 25 i Knudshoved og 1 på Sprogå. Hjuldampfærgerne måtte indstille sejladsen 12. januar, og deres besætninger var med til at bemande de mange isbåde. Mandlige passagerer måtte gå ved siden af båden og kunne holde varmen ved at hjælpe med at skubbe og trække båden, mens kvinder og børn kunne få lov til at sidde i bådene.
I de næste 30 år kom der mere moderate isvintre, men 1922-23 blev igen en streng isvinter på Storebælt. I mellemtiden havde Statsbanerne fået to mere moderne isbrydere og en isbryderfærge, og der var ved Knudshoved anlagt en mole med et molehoved, hvor isbryderne kunne lægge til og udveksle passagerer med togene. Isbryderne klarede opgaven næsten alene, så isbådene kun var i brug en enkelt dag, hvor isbryderne ikke kunne gå ind til molen. Behovet for isbådene svandt ind fordi isbryderne blev stærkere og det også blev muligt at flyve over Bæltet. I Danmark har isbåde i århundreder været et transportmiddel over Storebælt. I 1930’erne blev isbådestationerne mest opretholdt af hensyn til proviantering af skibe, der sad fast i isen, og i 1937 blev isbådeoverfarten officielt nedlagt.
Isbåd museet er oprettet i 2001
Klik her for at se Kørselsvejledning på Google Maps
Handicapadgang i Isbåd museet
Adgangsforholdene er ideelle for gangbesværede og kørestolsbrugere. Indgangsdøren ligger i niveau med det udvendige terræn. Indendørs foregår færdsel på et stålristdæk i niveau med indgangsdøren. Parkeringspladsen ligger lige for enden af bygningen og der er flisebelagt gangvej fra parkeringspladsen til indgangsdøren.
Isbåd museet skulle gerne vække din interesse for et besøg på bymuseet. Her på siden vises et uddrag af, hvad du/I kan se i udstillingen i Isbåd museet på Halsskov Odde.
Museet er ubemandet og der er gratis adgang i åbningstiden.
Udstillingen viser i billeder, tekst og udstillede effekter, hvordan transport over Storebælt blev foretaget med specialbyggede både og bemanding under isvintrene helt tilbage fra 1794.
Plancherne rundt langs væggene illustrerer i billeder og tekst de spændende historier, der beskriver isvintrene og isbådstransporterne gennem tiden.
Udnyt denne enestående chance til at blive klogere på en del af Danmarks spændende historie.
Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Isbåd
Eksterne kilder/henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Isbåd
Den lille Salmonsen, bind VI 1939: “Isbaad”
