Entré priser 30 kr. Børn og unge under 18 år i følge med voksne gratis adgang
Ved medlem af ældresagen gives der 15% rabat ved fremvisning af gyldig medlemsbevis. Prisen er så 25,00 kr. pr. medlem.
Entré for grupper på mindst 8 personer koster 25,- kr. pr. person.
Hvis det ønskes, er en tur i tårnet inkluderet i prisen
Korsør By- og Overfartsmuseum er et museum i Korsør, der fungerer dels som bymuseum og dels som museum for Storebæltsoverfarten mellem Korsør og Nyborg. Museet blev indviet 15. juni 1983. Siden 1997 har det haft til huse i en tidligere magasinbygning i byens gamle fæstning.
Museet står også bag isbåd museet på Halsskov Rev ved Storebæltsbroens landfæste. Med billeder og både fortælles om de transporter med isbåd, der fandt sted helt frem til 1940’erne, når Storebælt var frosset til.
Byens historie illustreres især med gengivelser af stuer hos både arbejdere og det bedre borgerskab og med udsnit af forretninger som en frisør og en materialist. En stue er desuden helliget bysbarnet, digteren Jens Baggesen. Derudover er der en montre med gammelt legetøj, ligesom fæstningen og flåden der har til huse i byen er repræsenteret.
Museets historie
Museet startede i 1981 med Skibsmaskinchef Poul Bell som initiativtager sammen med interesserede fra Storebæltsoverfarten og andre med historisk interesse i og omkring Korsør. Museet fik fra starten stillet en bygning til rådighed af Korsør Kommune, som tidligere har huset vandrehjemmet på Korsør Fæstning. Bygningen huser i dag Marinestuen.
Den 15 juni 1983 blev museet indviet, efter bygningen havde gennemgået en omfattende ombygning forestået af daværende Korsør Kommune.
Efterhånden blev pladsen for trang på grund af de mange effekter, museet modtog fra bl.a. færgeoverfarten. Så i 1997 flyttede museet over i kong Christian d. IV Store Magasin.
Store Magasin blev opført efter ordre fra kong Christian d. IV omkring år 1610.
På 1. sal ligger museets udstilling i dag. Kælder og loft anvendes til museets omfattende samling af arkivalier.
Stueetagen bruges af Korsør by til udstillinger og repræsentation.
Korsør By og Overfartsmuseum drives som en privat forening via medlemskontingent, donationer og med økonomisk tilskud fra Slagelse Kommune.
Handicapadgang i Store Magasin
Udstillingen er på 1. sal i bygningen. Vi har en elevator til gangbesværede og kørestolsbrugere, ligesom der selvfølgelig er ramper fra terræn til elevatoren i stueetagen.
Der må ikke parkeres på selve Korsør Fæstnings område, men der er mulighed for at mindre køretøjer kan køre lige til museets indgangsdør for afsætning og opsamling.
Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Korsør_By-_og_Overfartsmuseum
Ekstern henvisning
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Korsør By- og Overfartsmuseum
Korsør By og Overfartsmuseum – åbningstider 2024