Drømmen om en fast Storebæltsforbindelse går tilbage til 1858, hvor tidligere krigsminister A.F. Tscherning af militære grunde foreslog Rigsrådet, at der skulle bygges jernbanetunneler under Lillebælt og Storebælt, og i 1934 blev der udarbejdet et forslag til en vej- og jernbanebro mellem Halsskov og Knudshoved.
I 1936 blev der af tre ingeniørfirmaer fremsat et færdigt forslag til broer over Storebælt (og Åresund) som led i et landsdækkende dansk motorvejsnet. Året efter den strenge isvinter i 1947 blev der nedsat en kommission, der arbejdede til december 1959. Kommissionen anbefalede derfor at bygge en tog og motorvejsbro over Storebælt, og der nedsattes derpå et udvalg, som frem til november 1968 arbejdede videre med forslaget.
Overfarten blev fortsat udbygget. I 1974 indførte DSB timedrift med intercitytog på hovedbanerne mellem København og de største jyske byer, og samtidig indsattes intercityfærgen Prins Henrik på Storebælt. I 1980 blev de to firsporede intercityfærger Dronning Ingrid og Prins Joachim sat i fart, og i 1981 fulgte så Kronprins Frederik. En privat bilfærgerute, Vognmandsruten, mellem Korsør og Nyborg blev oprettet i 1984, og fra 1987 blev den kraftigt udbygget.
Opførelsen af Storebæltsbroen
I 1985 genoptog man planerne om opførelsen af en Storebæltsbro, men forudsætningerne var ændret. Miljøproblemer var blevet væsentlige, og derfor blev der udarbejdet et nyt og anderledes projekt. Det førte til, at regeringen og Socialdemokratiet d. 12. juni 1986 indgik »Storebæltsforliget«. Her blev det aftalt at bygge en kombineret vej- og jernbanebro (som lavbro) over Vesterrenden mellem Knudshoved og Sprogø, at anlægge en boret jernbanetunnel under østerrenden mellem Halsskov og Sprogø samt at bygge en højbro (som hængebro) over østerrenden til motorvejstrafik. Jernbaneforbindelsen skulle være færdig tre år før motorvejsforbindelsen.
Byggeriet indledtes i 1988, og samtidig blev biloverfarten styrket med indsættelse af to ombyggede fragtskibe. Det varede dog ikke længe, før der opstod problemer med tunnelbyggeriet. Den 14. oktober 1991 blev boregruben på Sprogø oversvømmet, og først i 1993 kunne tunnelbyggeriet fortsætte. Den 11. juni 1994 indtraf der en eksplosion i det nordlige tunnelrør, og byggeriet blev yderligere forsinket, så der kun blev et år mellem indvielsen af jernbane- og vejforbindelsen.
Byggeriet af Vestbroen, der egentlig er to parallelle betonbroer, mellem Fyn og Sprogø samt byggeriet af Østbroen mellem Sprogø og Halsskov forløb uden vanskeligheder og forsinkelser. Østbroen er en af verdens største hængebroer, og pylonernes højde over vandoverfladen er 254 m. gennemsejlingshøjden er 65 m.
Jernbaneforbindelsen blev indviet d. 1. juni 1997, og d. 14. juni 1998 blev motorvejsforbindelsen indviet. Dermed ophørte al færgesejlads mellem Sjælland og Fyn. Trafikken over Storebælt voksede derefter meget kraftigt.
“Kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Slots- og: Korsør Fæstning i Trap Danmark på lex.dk. Hentet 26. marts 2024 fra https://trap.lex.dk/Storeb%C3%A6ltsforbindelsen
