I 1856 blev jernbanen mellem København og Korsør færdiggjort, og sejladsen fra Korsør over Storebælt blev gennemført med postvæsenets postdampskibe. Dronning Louises Jernbane mellem Nyborg og Middelfart blev taget i brug i 1865, og det affødte et ønske om også at kunne overføre jernbanevogne med færger på Storebælt.
Driften af hovedbanerne i Jylland og på Fyn hørte fra 1867 under staten, mens de på Sjælland endnu var privatejede. Derfor kunne en jernbanefærgeforbindelse mellem Korsør og Nyborg ikke oprettes, før de sjællandske hovedbaner i 1880 blev overtaget af staten, som De Sjællandske Statsbaner. Den krævede lovgivning blev herefter hurtigt gennemført i 1881, hvorefter De Sjællandske Statsbaner skulle varetage færgedriften mellem Korsør og Nyborg. Man begyndte med at anskaffe to dobbeltsporede hjuldampfærger, der blev bygget i Malmø. De fik navnene Korsør og Nyborg og blev sat i fart som godsfærger d. 13. november 1883. Fra d. 28. november 1883 sejlede de også som passagerfærger.
Lignende hjuldampfærger blev sat i fart i 1887 og i år 1900, og fra 1890 blev der stationeret en isbryder i Korsør. En betydelig modernisering af overfarten fandt sted med indsættelsen de nye dobbeltsporede skruedampfærger, Christian IX i 1908 og Odin i 1910, der begge havde tregangsmaskineri.
Efter et stort pres fra FDM oprettede DSB i 1930 en særskilt biloverfart mellem Korsør og Nyborg. Først indsattes hjuldampfærgen Store-Bælt som bilfærge og fra november 1930 også den nybyggede motorfærge Heimdal.
Den store modernisering af jernbaneoverfarten kom med indsættelsen af de tresporede dieselmotorfærger, Korsør (1927), Nyborg (1931) og Sjælland (1933), der kunne overføre de nye lyntog, som sattes i drift i 1935, da Lillebæltsbroen (den gamle) blev indviet. Dernæst kom bilfærgen Freia i 1936 og den tresporede jernbanefærge Storebælt i 1939.
“Kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Slots- og: Korsør Fæstning i Trap Danmark på lex.dk. Hentet 26. marts 2024 fra https://trap.lex.dk/Storeb%C3%A6ltsforbindelsen
